VIDEO: Power Editor har ændret navn til Ads Manager
Der sker mange ændringer hos Facebook for tiden, hvilket især kan mærkes af annoncører, marketingassistenter og lignende. Et af de nyeste tiltag fra Facebooks side er, at Power Editoren har ændret navn til Ads Manager.
Det var derfor med stor forvirring, da vi i slutningen af februar 2018 vågnede op til Power Editorens nye navn. Du har måske før hørt om Facebook Ads Manager, da det ligesom Power Editoren er et annonceværktøj. Ads Manager har dog færre funktioner, og arbejder derfor kun med det basale i forhold til udvikling af annoncer. Det betyder naturligvis også, at brugerne af Ads Manager ofte ikke har meget erfaring med digital markedsføring på sociale medier.
Power Editoren er ikke blevet afløst af Ads Manager!
Trods Power Editoren har fået Ads Managers navn er Power Editoren ikke blevet fjernet. De to annonceværktøjer er derimod blevet kombineret for at gøre det endnu nemmere for annoncører og lignende at oprette, administrere og rapportere deres indhold og annoncer. Selvom det ene værktøj ikke afløser det andet, har denne ændring skabt store bekymringer for brugerne af både Power Editoren og Ads Manager.
De erfarne brugere af Power Editoren frygtede pludseligt, at værktøjets mange funktioner ville gå tabt. Ligeledes frygtede brugerne af Ads Manager, at værktøjet ville blive for avanceret i forhold til det, de har været vant til.
Der er dog intet at frygte. Funktionerne fra begge værktøjer vil stadig være tilgængelige, så alle kan føle sig trygge ved at bruge digital markedsføring på Facebook. Vi ser dog frem til at se, hvilke ændringer denne kombination på længere sigt vil medføre.
Vil du gerne vide mere om Facebooks ændringer?
Så læs eventuelt vores blogposts om Facebooks algoritme eller om Facebooks reducering af notifikationer https://infofurmanner.de/.