Facebooks nye algoritme

Facebooks nye algoritme – hvorfor bliver den ændret?

Mark Zuckerberg offentliggjorde i starten af januar 2018, at Facebook ville lave en ændring i deres algoritme. Siden denne offentliggørelse har der været meget fokus på, hvilken indflydelse det vil have for brugerne samt for virksomhedssiderne.

Irrelevant indhold forøger tidsforbruget på Facebook

Facebook blev skabt med det formål at knytte mennesker tættere sammen. De sidste par år har dette formål dog stået i skyggen af, at brugernes News Feed blev bombarderet med indhold fra alt andet end nære relationer.

På grund af de mange irrelevante opslag fra virksomheder, falske nyheder og lignende anvender brugerne længere tid på Facebook. Dette kan medføre en form for isolation fra omverdenen polska-ed.com. Facebook ønskede derfor at nedprioritere opslag som disse og derimod fokusere på relevant indhold.

Trods Facebooks menneskelige ansvar er mediet også en marketingsplatform. Det er ingen hemmelighed, at størstedelen af Facebooks indkomst sker via marketing og købte annoncer. Det betyder naturligvis også, at Facebook ikke kan afskære virksomhedssiderne fra mediet. På nuværende tidspunkt ønsker Facebook dog, at virksomhederne skal bruge flere penge på deres marketing. Dette bliver virksomhederne dog også nødsaget til, hvis de skal have en chance for at blive vist på brugernes News Feed.

Facebook har et hav af forskellige muligheder indenfor marketing

Så kan det godt være, at du tænker, at det sociale medie i bund og grund har udviklet Facebooks nye algoritme til fordel for dem selv således, at de kan tjene flere penge på marketing. Det kan også være, at det måske er rigtigt. Det ved vi ikke. Men vi tror på, at denne algoritme kan gavne virksomhederne, der befinder sig på Facebook.

Kilde: https://www.iab.com/wp-content/uploads/2017/12/IAB-Internet-Ad-Revenue-Report-Half-Year-2017-REPORT.pdf

Ifølge IAB / PwC bliver hele 88% af digital marketing ikke brugt på Facebook. Det er et chokerende højt procenttal, der vidner om, at mange virksomheder ikke har begreb om Facebooks mange muligheder indenfor marketing og annoncering.

Facebook har allerede eksisteret i over 10 år, og det er derfor også på tide, at vi erkender, at Facebook og de andre sociale medier er kommet for at blive. Herudover må vi også indse, at de sociale medier langsomt overtager blandt andet tv’ets, avisernes og bannerreklamernes rolle i forhold til annoncering.

Betalt annoncering på Facebook kan gavne din virksomhed

Vi mener, at betalt annoncering på Facebook kan gavne virksomhederne i den sidste ende. Ved siden af dit organiske indhold, kan du nemlig for en lille sum penge udforme annoncer, der rammer din målgruppe direkte. Ved at oprette annoncer sikrer du i højere grad din virksomhed en plads på brugernes News Feed på Facebook.

Så selvom Facebooks nye algoritme på nogle punkter synes at besværliggøre virksomhedernes eksistens på mediet, synes vi, at du skal prøve at vende det til en positiv situation. En situation, hvor du har mulighed for, at udvikle din digitale markedsføring på Facebook.

Del:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *