Facebook grupper digital markedsføring ondigital holbæk

Rammer ændringerne i Facebooks algoritme også grupper?

Som de fleste af jer nok har hørt eller læst, annoncerede Mark Zuckerberg i starten af januar 2018, at Facebook ville lave en enorm ændring i deres algoritme. Du kan læse meget mere om ændringen her.

Algoritmens ændringer er så småt begyndt at blive implementeret, men for mange brugere vil disse ændringer ske ubemærket. Ændringerne vil have en stor betydning for brugernes News Feed, idet Facebook fremadrettet primært vil vise indhold fra venner, familiemedlemmer og grupper.

Som du kan læse i vores tidligere blogposts vil disse ændringer især gå ud over virksomhedssiderne og deres indhold. Det vil i fremtiden næsten være umuligt for virksomhedssider at få vist deres organiske indhold på brugernes News Feed. Er du ejer af en virksomhedsside på Facebook, og har du brug for mere information omkring dine chancer så læs mere her.

Reducering af notifikationer fra andet end nære relationer

Da ændringerne i starten af januar 2018 blev offentliggjort, var udmeldingen at indhold fra venner, familiemedlemmer og grupper skulle opprioriteres. Men vi har dog allerede nu set tegn på, at Facebook ønsker at reducere notifikationerne fra grupperne. Facebook vil sørge for, at brugerne ikke ”drukner” i notifikationer, så vigtige opslag fra nære relationer ikke vil blive overset i mængden polska-ed.com.

Facebook fjerner naturligvis ikke alle notifikationer fra Facebook grupper, som du er med i. Men som ny standardindstilling viser Facebook nu kun de vigtigste opslag herfra. Det er dog muligt at ændre på disse indstillinger, så du fortsat får alle notifikationerne.

Der er med sikkerhed mange brugere på Facebook, som ikke bemærker denne ændring. Men for dig, der holder af at være med i forskellige Facebook grupper kan dette have en væsentlig betydning. Så vær obs på dine indstillinger så du ikke går glip af nogle af de ting, som eventuelt kunne have en interesse for dig.

Vil du gerne høre lidt mere om dette? Så se med her:

Del:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *