VIDEO: Hvordan sår man frø, og hvordan høster man?
Det er ikke nok kun en gang imellem at lægge indhold ud på de sociale medier og så regne med, at kunderne vil stå i kø. Du skal sørge for at så nogle frø hos din målgruppe via de sociale medier, så deres interesse for din virksomhed bliver vakt til live.
Få din målgruppes opmærksomhed
Så snart du har fået din målgruppes opmærksomhed, skal du sørge for at vedligeholde denne. Derfor kan du med fordel udarbejde annoncer målrettet din målgruppe, så de igennem deres beslutningsfase bliver mindet om din virksomhed. Det er en god idé at skabe varieret indhold. Det giver dine potentielle kunder viden om din virksomhed, og om hvorfor dine produkter eller services er de bedste. Herved bliver dine chancer for et faktisk køb større.
Det kan måske virke som en langsommelig proces, men jo mere kendskab og tillid din målgruppe får til dig, jo større er sandsynligheden for, at de vælger dig som leverandør.
Mind dine potentielle kunder om, at du er den bedste til jobbet
Det handler altså om at skabe en naturlig interesse hos folk, så de får lyst til at købe dine produkter. Afholder du eksempelvis et event, kan du opfordrer dine potentielle kunder til at købe deres billetter inden det er for sent eller lignende. Det er vigtigt, at du igennem dine annoncer påminder dem om, at du kan løse deres eventuelle ønsker eller problemer.
Så hvad er det helt præcist, vi mener med, at du skal huske at høste de frø du sår?
Du skal huske at følge op på de annoncer, som du lægger ud til din målgruppe. Sørg for hele tiden at have jern i ilden, og mind dine potentielle kunder om din eksistens. På denne måde er du hele tiden et skridt tættere på et salg.