videoindhold ondigital holbæk

VIDEO: Jamen, hvad pokker skal jeg lave videoindhold om?

Videoer på de sociale medier bliver brugt mere og mere. Og der er derfor mange virksomheder, som gerne vil i gang med at lave video opslag. For mange kan det dog være rigtig svært at vurdere, hvilket videoindhold de skal have med. Det kan altså være svært at udvælge emner til ens indhold, da man gerne vil repræsentere sin virksomhed så godt som muligt.

Du er måske også en af dem, der har været i tvivl om, hvordan du griber dit videoindhold an. Vi er blevet spurgt om, hvad der er vigtigst i forbindelse med at udvælge emner til dine videoer. Og vores svar er faktisk ret simpelt. Det vigtigste er nemlig, at du skal tænke på, hvad der giver værdi for kunden. Vi mener, at det handler om at lave indhold, som sætter tankerne i gang hos dine følgere. På denne måde kan du skabe noget og på den måde skabe værdi.

Ved at lave spændende og informative videoer får dine følgere også viden ud af at følge din virksomhed på de sociale medier.

 

Lav videoindhold, der sætter tankerne i gang hos dine følgere!

 

Det indhold vi har i vores videoserie, bliver udvalgt igennem de emner vi arbejder med, og støder på. Vi spørger altid os selv, om emnerne kan have en værdi for vores følgere, samt om informationerne er brugbare. Efterfølgende begynder vi at filme vores videoer, hvor vi snakker frit om det valgte emne. Dette gør vores videoindhold utrolig autentisk.

Når du laver dit videoindhold, anbefaler vi, at du ikke tænker så meget over, at du skal fremvise de løsninger du sælger. I hvert fald ikke ned til de mindste detaljer. Derimod skal du lave autentisk videoindhold, som sætter nogle tanker i gang hos dine følgere på de sociale medier.

Så kan det være, at du nu sidder og tænker: ”Jamen, hvis jeg sætter alle de tanker i gang hos mine kunder – har de så brug for mig og min virksomhed?”. Og her er svaret, ja! Du skal ikke være bange for at miste noget. Selvom du sætter en masse tanker og idéer i gang hos dine følgere, så har de stadig brug for dig, og dine produkter eller services.

Del:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *