VIDEO: Dokumentere i stedet for at skabe indhold
Når du skal poste nye opslag på de sociale medier, kan det være svært at vide, hvad dit indhold skal være. Mange mindre virksomheder ønsker, at det er deres personlighed, som skal brænde igennem. Vi anbefaler, at du bruger video som værktøj i din markedsføring på de sociale medier.
Video er nemlig et super godt virkemiddel, som kan hjælpe dig med at fange dine følgeres opmærksomhed og få dine budskaber ud. Hvis du er en mindre virksomhed, anbefaler vi dog ikke, at du bruger penge på at tage i et studie samt at bygge en kampagne op i allerhøjeste kvalitet.
Du skal ikke tænke for meget over at ”skabe” indhold til din virksomheds sociale medier. Du skal hellere fokusere mere på at dokumentere, hvad virksomheden laver fremfor at fokusere på at skabe en masse indhold. Det er en god idé at lægge masser af personlighed i dine videoer og derved gøre dem mere autentiske.
I vores videoserie vil vi eksempelvis vise, hvem vi er, og at vi er nemme at komme i kontakt med. Herudover vil vi gerne videregive viden til dig om digital markedsføring.
Du behøver ikke forberedelse – det handler om at være autentisk i din video.
Vores videoserie er blot et eksempel på, hvordan du kan gribe det an. Vi har naturligvis fuld forståelse for, at det kan være grænseoverskridende at stå foran et kamera. Mange frygter, at de ikke kan huske hvad de skal sige, og at det bliver pinligt. Men prøv at lade være med at forberede dig så meget. Tænd hellere bare for kameraet og snak. Ved at lave video på denne måde bliver de ikke kun autentiske, men de viser også dine følgere, at du har styr på det du laver.