online salg onprint

VIDEO: Alle virksomheder kan sælge produkter på internettet!

Vores produkter egner sig ikke til Facebook og online salg

Rigtig mange virksomheder benytter sig ikke af de utallige muligheder, som den online verden tilbyder indenfor digital markedsføring. Dette skyldes ofte, at virksomhederne fejlagtigt har en forestilling om, at deres målgruppe ikke befinder sig på eksempelvis de sociale medier. På nuværende tidspunkt findes der ca. 3,4 mio. danske brugere på Facebook, hvoraf få tusind er estimeret til at være spamprofiler. Igennem DRs medieudviklingsrapport over 2017 ses det yderligere, at hele 65% af den danske befolkning over 12 år i 2017 anvendte Facebook dagligt. (Kilde: DRs medieudviklingsrapport for 2017). Dette vidner om den enorme aktivitet, der er på mediet hver dag.

Kilde: DRs medieudvikling for 2017

Ofte glemmer virksomhederne, at personerne i deres målgruppe også er privatpersoner udenfor arbejdstiden. Det høje antal af danske brugere på Facebook tegner et godt billede af, hvordan brugen af de sociale medier vokser. På grund af de sociale mediers popularitet, er sandsynligheden for, at din målgruppe befinder sig online derfor store.

Danskerne har fået øjnene op for podcastmediet

Digital markedsføring handler ikke blot om de sociale medier. Men det handler også om, at ramme din målgruppe der, hvor de befinder sig online. I dag handler markedsføring ikke længere om at skabe indhold, der fremviser dine produkter eller services med henblik på salg. Det handler i større grad om at skabe værdi for modtagerne, og på denne måde opbygge en tillid igennem vidensdeling, der i sidste ende konvertere til et salg.

Et af de medier, der især er ideelt at anvende er podcasts. Podcasts bliver mere og mere populært i Danmark, og flere er begyndt at benytte sig af dette medie. I takt med, at vores trang til konstant simulering og behov for viden er blevet større, vinder podcasts også mere frem. Ved hjælp af podcasts kan du have fokus på vidensdeling, og herved positionere dig som specialist indenfor din branche.

Overtager streamningtjenester traditionelt tv?

Et andet medie som vi især mener, er værd at tillægge din energi, er YouTube. I 2017 lå det daglige forbrug af traditionel tv-sening for Danmarks befolkning over 3 år på 2 timer og 30 minutter. (Kilde: DRs medieudviklingsrapport for 2017). Danskernes tendens med at streame tv vokser, hvilket også betyder at brugen af traditionelt tv er faldende. Streamingtjenesten YouTube har så småt fundet indpas i danskernes daglig dag, og bliver ugentligt brugt af hele 50% af befolkningen over 12 år (Kilde: DRs medieudviklingsrapport for 2017).

Kilde: DRs medieudvikling for 2017

Hos OnDigital mener vi, at streamingtjenester som netop YouTube er fremtiden. Grundet det dalende forbrug af traditionelt tv vil færre mennesker også se de reklamer, der bliver sendt. Det er derfor vigtigt, at din virksomhed er aktiv på de medier, som din målgruppe vil ty til i reklamepauserne. På YouTube kan du skabe en kanal, hvor du kan markedsføre din virksomhed igennem lærerige, sjove, kreative og givende videoer. Du kan fange din målgruppe ved hjælp af videomediet via fængende fortællinger, som skaber en nysgerrighed hos dine potentielle kunder, således de får lyst til at vide mere.

Selvfølgeligt kan du ramme din målgruppe online!

Så naturligvis passer din virksomhed ind på de forskellige digitale platforme. Du skal blot tænke på, hvor din målgruppe befinder sig, samt hvordan modtagerne er mest modtagelige overfor dine budskaber. Herudover er det ikke kun de sociale medier som Facebook og Instagram, der er vejen frem, men også podcast- og videomediet er ideelt at udforske.

Har du nogle spørgsmål omkring valg af medier, og hvordan du kan ramme din målgruppe, så er du altid velkommen til at kontakte os.

Share:

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *